Undgå stress når du skal lave julemad – sådan gør du
Skal du stå for at lave julemaden i år, men plejer du at have stress, når du er ansvarlig for maden, får du her et par tips til, hvordan du undgår stress i køkkenet juleaften.
Find den bedste juletræsfod her.
Lav en plan og et tidsskema
For det første er det meget vigtigt, at du laver dig en plan og et tidsskema, hvis du ikke er typen, der bare lige kan have det hele noteret i hovedet. Så ved du nemlig, hvornår du skal sætte det og det over, hvornår stegen skal vendes, hvornår kartoflerne skal koges og så videre. Det gør det meget nemmere for dig at holde det forkromede overblik, og du skal ikke være bange for, at du glemmer noget i kampens hede.
Vær sikker på at du har fået handlet alt ind
Herefter kan det også være en rigtig god idé at tjekke op på flere gange, at du nu også har fået handlet det hele ind. Sæt dig i god tid før jul og skriv alt det ned, som du skal bruge til at lave julemaden. Gør du det i god tid, har du også tid at løbe på, hvis du nu kommer i tanke om noget, som du har glemt at skrive på din liste. Med en liste gør du det nemmere for dig at undgå at glemme noget i supermarkedet.
Gør ting klar på forhånd
Så kan det også være en god idé for dig at gøre ting klar på forhånd. Det kan fx være at skrælle dine kartofler, at lave sukkermassen til dine brunede kartofler dagen inden, eller hvad det nu kan være. Der er mange små ting, som du kan gøre klar allerede dagen inden, så du ikke skal bruge en masse tid på det selve juleaften. Snyd alle de steder, hvor det kan lade sig gøre, for jo mindre du skal lave på selve juleaften, desto nemmere bliver det også for dig at nå det hele stille og roligt. Alle de opgaver du kan lave på forhånd er godt at få gjort.
Accepter hvis der bliver lavet fejl
Sidst, men ikke mindst, skal du også bare fortælle dig selv, at det er okay, hvis du ender med at lave en fejl eller to. Det kan stort set aldrig undgås alligevel, og hverken du eller dine gæster får noget ud af, hvis du står og skælder dig selv ud over en fejl eller to. Bliver sværen på flæskestegen ikke sprød, er der ikke så meget at gøre ved det – så det er jo bare sådan, det er. Det nytter ikke noget at blive ved det – det bliver sværen jo ikke sprød af.