Sådan sikrer du mindst et godt måltid om dagen
Det er nok de færreste, der ikke på et eller andet niveau går op i mad. Selvfølgelig skal vi have noget at spise, og hvis det ovenikøbet er lækkert eller lavet på gode råvarer, klager vi os bestemt ikke. Alligevel er det dog de færreste, der faktisk dagligt agerer på den interesse ved at kaste sig ud i gastronomiens verden og ved at bruge tid på at lave gode måltider i hverdagen. Som vi lige har etableret, er det dog sjældent en mangel på interesse der gør, at man ikke daglig står og laver lækker mad.
Tværtimod, er det grundet mangel på tid. Når man har brugt lang tid på arbejdet, vil man bare gerne hjem for at slappe af, og så kan det virke fuldstændig uoverskueligt at skulle bruge tid, energi og tankekraft på at finde ud af en kompliceret opskrift med mange forskellige og nye teknikker. Der er altså en grund til, at frysepizzaer stadig er så populære.
Madlavning er terapeutisk
Sådan behøver det dog ikke at være. For langt de fleste madentusiaster, er den tid de bruger i køkkenet nemlig slet ikke stressende eller udmattende. I stedet er det faktisk der, hvor de kan slappe af, nyde duften af lækker mad og gøre noget af, det de allerbedst kan lige. Mange finder endda processen ved at lave mad helt terapeutisk. Det første skridt på vejen til at lave mindst et godt måltid om dagen er altså at indse, at det på ingen måde behøver at være udmattende eller overskueligt at skulle til at lave mad efter en lang og hård arbejdsdag. Det kan tværtimod være afslappende, lækkert og endda terapeutisk.
Få inspiration
Den næste udfordring, som rigtig mange peger på, når de prøver at begive sig lidt ud i det gastronomiske, er mangel på inspiration. Hvis man for det meste har levet af dåsemad og frysepizza, hvordan skal man så vide, hvad man skal lave, når man endelig gerne vil lave mad i god kvalitet? Det kan indrømmet også godt være svært, og det er jo ikke ligefrem fordi størstedelen af opskrifterne i den udgave af God Mad Let at Lave, som mange danskere har til at ligge, er særligt interessante eller inspirerende. Det er der dog heldigvis mange andre områder at gastronomien der er. Lad dig for eksempel inspirere af udenlandsk mad på din næste rejse, meget af det kan du nemlig sagtens lave selv. Alternativt kan du søge efter lige hvad du vil på internettet eller finde lækre opskrifter på sider såsom vildmedmad.dk.
Mange kan dog allivel godt døje med mangel på tid, hvad end det er tiden der skal bruges på madlavning eller på indkøb. I så fald kan det være, at man skal investere i en måltidskasse. På den måde kan man nemlig dagligt eller ugentligt få tilsendt en kasse med lækre råvarer og god inspiration til madlavningen. Så er det bare at komme i gang.